Team vestjysk BANK
Jakob Lysdahl

Rytterprofil

Jakob Lysdahl

Lissner ApS, Odense

Sponsorer

Multicheck A/S

Thygesen Transport A/S

AO Materiel Udlejning

Lysdahl Maskinfabrik

team vestjyskBANK anno 2012

Efter 3 succesfulde år med team vestjyskBANK, skifter det lokale cykelhold navn til Team Giro Horsens. Horsens Kommune og Horsens Folkeblad er nye partnere i projektet, der for 4. år bringer 40 hærdige og seje ryttere på cykelturen fra Horsens til Paris. Det sker i uge 29 med løbsstart lørdag den 14. juli, denne gang med start på Søndergade foran Horsens Folkeblad. Projektet er fortsat et støtteprojekt til fordel for børn og unge, ligesom vi profilerer Giro d´Italia, der kommer til Horsens den 7. maj.

Der afholdes informationsmøde tirsdag den 3. januar kl. 17 hos Horsens Folkeblad, er du interesseret i at høre mere om projektet, så sker tilmelding på info@upfront-co.dk
 
Det er med stor glæde at kunne meddele, at vestjyskBANK har tegnet et trøjesponsorat, så banken fortsætter i det projekt, som de selv er initiativtager til.

 

Glade modtagere

Mandag den 10. oktober uddelte teamvestjyskBANK overskuddet fra Horsens-Paris cykelturen til lokale klubber, foreninger og institutioner. 19 klubber modtog midler fra teamvestjyskBANK, det er:
Støtteforeningen Skovhuset i Boller, Hedensted Cykelklub, Hasselhuset i Gedved, Østjysk Klatreklub, Østbirk Idrætsforening/Gymnastikudvalget, Red Barnet Lokal Horsens, Gymnastikforeningen Gedved, Dagnæs Skole, ASV Horsens, Egebjerg Idrætsforening, Gedved Idrætsforening, Søvind Gymnastik og Idrætsforening, Horsens Orienteringsklub, Horsens Amatør Cykelklub, FC Horsens pigefodbold og som vist på billedet Brydeklubben Hermod. Mere end 100 mennesker deltog i uddelingen i vestjyskBANK på Grønlandsvej.

 

Paris udskiftet med København

team vestjyskBANK er kendt for cykelturen til Paris. I denne weekend tager 20 ryttere turen fra Horsens til København på cykel, med VM i landevejscykling som det store mål på søndag i det indre København. Det er et 4-mands tour-udvalg, der har taget initiativet til turen, som starter hos 3x61 på Langballe lørdag morgen kl. 7. Først 100 km. til Ebeltoft, derefter 100 km. fra Odden til Farum, hvor overnatningen finder sted. Lørdag aften bydes på dejlig mad og hygge - hele søndag står i VM-cyklingens tegn.

 

Uddelingsaften den 10. oktober

Mandag den 10. oktober afholdes den store uddelingsaften, hvor overskuddet fra team vestjyskBANK´s tur til Paris uddeles til lokale børne- og unge projekter med fokus på sundhed, motion, bevægelse og sociale tiltag. I 2009 og 2010 kunne cykelprojektet glæde klubber og foreninger med 150.000 kr. pr. år - beløbet i 2011 er endnu ukendt, men meldes snart ud. Alle ryttere, serviceteamet og sponsorerne indbydes til denne aften.

 

Oplevelserne i e-page!

team vestjyskBANK afsluttede cykelprojektet Fra Horsens til Paris ved en festlig aften i vestjyskBANK, hvor alle minderne fra uge 29 blev genopfrisket. Stemningen var høj og rigtig mange af rytterne og deres ledsagere var til stede. 66 personer snakkede, grinede, spiste og hyggede sig. Der blev uddelt takkegaver til det fantastiske serviceteam og alle deltagerne mod mere end 3000 fotos fra turen, samt en online e-page udgave af alle oplevelserne på turen. Udgaven er produceret af Vivian Rasmussen og Alexander Simmenæs fra upfront, det tekstmæssige Jesper Ingberg Laursen fra serviceteamet. Værsgo´ - kig gerne med her http://www.e-pages.dk/upfront/25/

 

Tak til sponsorerne

team vestjyskBANK nåede for 3. år i træk fuldtalligt til Paris - i morgen søndag efter Tour de France finalen på Champs Elysée, kører hele delegationen mod nord og det forventes at bussen ankommer på Grønlandsvej ved 11-12 tiden mandag. Alle omkring team vestjyskBANK vil gerne rette en meget stor tak til alle sponsorerne, som har gjort denne tur mulig. Både de gennemgående sponsorer på alle rytterne og rytternes personlige sponsorer. Samt alle produktsponsorerne, som igen i 2011 har bakket flot op omkring projektet. Af hjertet tak.

 

Billeder fra dag 7

Billederne fra den sidste etape og ankomst til Paris er nu lagt op. Læs mere...

 

Billeder fra dag 6

Så er billederne fra dag 6 lagt ind Læs mere...

 

Team vestjyskBANK ankommet til Paris

kl. 13.51 trilllede rytterne ind på Concord pladsen i Paris - efter en sejrsrunde om triumfbuen kom de tilbage til pladsen hvor de blev hyldet af familie og venner der var mødt talstærkt op.

 

Sidste etape - Chateau Theirri - Paris

Kl. 09.00 kører rytterne fra hotellet til Paris - De sidste 98 km. I Paris står familie og venner og venter dem med Champagne på Concord pladsen for at fejre dem. De er kørt fra Horsens i går torsdag med Bus og har så Weekenden i Paris sammen med rytterne, inden vi kører hjem efter afslutningen af Tour de France på søndag. Vi forventer at være i Paris kl. 14 med hjemmesiden opdateres først når vi kommer til hotellet omkring kl. 17

 

Data fra 6 etape

Kørte kilometre 221,53 - 7t 40m 58s - gns fart 28,6 km/t - Stigning 2016 meter - fald 1911 meter

 

Rytterne er i Mål efter 229 bakkede kilometre

Rytterene kom i mål kl. 16.54 efter 229 kuperede kilometre. Det var nogle glade ryttere der krydsede målstregen efter en fantastisk etape der blev kørt i et super vejr, let skyet og næsten ingen vind. Billeder kommer på i løbet af aftenen

 

Data fra 5 etape

antal kørte kilometre 171,73 - 6t 5m 53s - gns fart 28,2 - Samlet stigning 551 meter - Samlet fald - 495

 

Billeder fra dag 5

Se billederne fra dag 5 her - Billed galleriet er nu opdateret Læs mere...

 

6. Etape - Kongeetapen

Rytterne har været oppe kl. 06.00 hertil morgen og kører allerede afsted mod Frankrig kl. 07.30. Der venter 229 km med flere rigtig gode bakker - den første venter allerede efter 7 - 8 km. Vejret i Namur er tørt, men diset - men det kan se ud til, at vi er ligeså heldige med vejret, som de andre dage. Vi forventer at være fremme ved hotellet i Frankrig mellem 17 - 18, hvor vi hurtigst muligt vil opdatere hjemmesiden.

 

Rytterne i mål - Namur Belgien

172 kilometre gik smertefrit med et par punkteringer som største forhindringer. Fint vejr hele vejen gennem det smukke Belgien - Billeder bliver lagt op løbende i løbet af aftenen.

 

Billeder fra dag 4

Billedgalleriet fra dag 4 er nu opdateret. Læs mere...

 

Data fra fjerde etape

kørte kilometre 201,79 - 6t 50m 51s - gns 29,5 km/t - samlet stigning 197 samlet fald 197.

 

Morgentid i Venlo

 

Skelde om Moralen på holdet

 

Jesper Bach om dagens etape

 

Rytterne i mål - Venlo Holland

Kl. 17.16 kørte rytterne ind på Hotellet i Venlo Holland - 201 fantastiske kilometer i Tyskland / Holland - langs kanaler, forbi vindmøller og flotte marker med planter og blomster Billeder kommer på i løbet af aftenen

 

Den der smører godt - Kører godt

Efter de første små 600 km er Laue's numsecreme blevet en populær vare.

 

Morgen interwiev med Karsten dag 4

 

Data fra tredje etape 2011

Antal kørte km 188,9 - 6t 32m 40s - gns 28,1 km/t - Samlet stigning 320 meter - Samlet fald 317 meter

 

Interwiev med Harry morgen inden dag 3

 

Billeder fra dag 3

Så er billed galleriet fra dag tre lagt på Nettet - en masse billeder fra en dag der både gav, sol, regn og MASSER af vind. Læs mere...

 

Så er rytterne i Mål i Meppen

Billedgalleri og videoer uploades på siden i løbet af aftenen.

 

Niveauet hævet en anelse

Niveauet blev hævet en anelse i dag dag alle rytterne blev modtaget på hotellet at de lækre TVB Cheerleaders

 

data fra anden etape 2011

kørte kilometer 192,31 - tidsforbrug 6t 34m 37s - 626 højdemeter - gennemsnitsfart 29,5 km/t

 

Claus fortæller om udfordringer i regnvejr

 

Laue kjær om dagen indtil middag

 

Jens Jensen fortæller om dagens udfordringer

 

Billeder fra dag 2

Billeder fra dag 2 er nu lagt på siden Læs mere...

 

Så er rytterne kommet til hotellet

kl. 16.50 ankom rytterne til hotellet efter 186,5 km tur hvor naturen viste sig fra både sin værste og siden sin bedste side. kl. 09.00 stævnede rytterne ud fra Flensborg og tog de første 20 km i en let støvregn, hvorefter himlen ellers åbnede sig over rytterne, der dog forsatte i en god fart og nåede til den Dannevirke. Her stod Serviceteamet klar med frugt, vand og en lille overraskelse til rytterne. Og så skete det lykkelige at solen kom frem og varmede rytterne op - så de var klar til de næste strabadser. Nu kom der 45 km frem mod Kieler kanalen i fint vejr og med højt humør hvor service teamet igen var på plads med Frokost. Solen skinnede fortsat da rytterne fortsatte mod Elben hvor der ventede endnu en færge overfart. Derefter de sidste kilometer til hotellet hvor de blev modtaget af cheerleaders med Fernet Branco, Underberg og jägermeister.

 

Data fra første etape 2011

Antal kørte kilometer 137,12 - tid i bevægelse : 4 t 55m 40 s. - gennemsnitsfart 27,8 km/t - samlet stigning 802 m. - samlet fald 761 m.

 

Dorte Mortensen fortæller om første dag

 

Billeder fra dag 1

Klik her for at se billederne fra dag 1 Læs mere...

 

15.55 Ankomst til Flensborg - 143 km i flot stil

Ankonsten blev fejret med rød løber, musik og en velfortjent kold fadøl.

 

Kl. 13.40

Frokost i Haderslev - serviceteamet mødte et glad og humørfyldt felt, med lækre sandwich, der kan give en god bund til de sidste 50 km til Flensborg.

 

kl. 13 Christiansfeldt

 

Vejle kl. 11.10

Så er feltet nået til Koldingbakken på vej ud af Vejle.

 

321 .. Afgang mod Paris

Så kører de

 

Afgang fra Grønlandsvej

Efter præsentation af Tommy Poulsen - er rytterne nu begyndt på den 1231 km lange tur mod Paris - solen stod lige så højt på himlen, som humøret var i feltet, da de 37 ryttere kørte afsted.

 

Morgenkaffe med familie og sponsorer inden afgang

Kl. 08.00 mødtes ryttere og familie samt sponsorer til morgenkaffe inden afgang mod Paris. Kl. 9 præsenterede speaker Tommy Poulsen de 37 ryttere, som kl. 10 triller ud af Horsens med retning mod Flensborg. Følg team vestjyskBANK hver dag her på siden.
 

 

Løbsstart lørdag den 16. juli

Lørdag den 16. juli invitere vestjyskBANK hele Horsens til løbsstart ved vestjyskBANK på Grønlandsvej. Arrangementet starter kl. 8 med morgenbuffet for pårørende og sponsorer, dernæst vil speaker Tommy Poulsen kl. 9.00 præsentere de 37 ryttere, der kl. 10 triller ud af Horsens mod Flensburg. BILKA byder traditionen tro på kaffe og rundstykker til alle de morgenfriske. Vi håber mange vil møde op lørdag den 16. juli, det fortjener feltet efter intens træning siden primo januar.

 

Mindeord Mette Simmenæs

Det er med meget stor sorg og dyb beklagelse, at vi i går, onsdag, fik den triste meddelelse om, at vores enestående medlem af årets serviceteam, Mette Simmenæs, er død af de svære kvæstelser hun pådrog sig i forbindelse med en tragisk og meningsløs ulykke på VBI Park, Horsens. Vi er alle dybt berørt af det skete og har svært ved at finde ord for det tomrum og den afmagt, som denne helt urimelige og uvirkelige hændelse medfører.
Men vore varmeste tanker og medfølelse går nu først og fremmest til Mettes familie, som har mistet en fantastisk hustru, mor, datter og søster - et tab, som er helt ubærligt.
 
Den kommende tid i Team vestjyskBANK-regi vil klart blive præget af den chokerende kendsgerning, at Mette som kreativ, arbejdsom og engageret person, pludselig ikke længere er hos os. Mette har sammen med sin mand, Jørn Simmenæs, ydet en kæmpe stor og prisværdig indsats for hele Team vestjyskBANK-projektet og har en meget stor del af æren for projektets hidtidige succes. Vi vil alle savne Mettes hjertevarme og ægte væremåde, som altid var fulgt af godt humør og humor.
 
Æret være Mettes minde!

 

Hans viser vejen...

team vestjyskBANK´s mekaniker Hans Olesen fra Selandia Adventure var endnu engang med på træningsturen søndag formiddag. Med 14 dage tilbage skal cyklerne "tunes" og det er Hans garant for. Søndagens rute stod på den velkendte og hårde Horsens Rundt etape med mange stigninger, så der ventede hele feltet en god test i forhold til at ramme bjergene i Belgien og Frankrig i uge 29.

 

NEM bliver det ikke...

Alle 40 ryttere på team vestjyskBANK støttes af 4-6 sponsorer hver. På Erik Brødsgaards muskuløse overarm står der NEM! Det bliver det ikke! Erik skal for 2. år ud på ca. 1230 km ned gennem Europa og når bakkerne kommer i Belgien og Frankrig, så skal de mange træningskilometer komme rytterne til gode. På dagens træningstur på 160 km. blev Erik ledsaget af datterne Karen Brødsgaard, som endnu engang tog den lange tur hjem fra Nordjylland for at deltage i træningen. Stemningen var god før starten søndag morgen kl. 9, kun Ole Lassen´s styrt på lørdagens tur var et emne, som dæmpede stemningen. Men Ole skulle ifølge bullentinerne være i sadlen igen i næste uge.

 

Debut til Jesper

Jesper Ingberg Laursen fik lørdag sin debut i service-teamet. Allerhelst ville Jesper sidde med i feltet, men Jesper fik hurtig en rolle på lørdagens 160 km. lange træningstur. Jesper og holdets mekaniker Hans Olesen fra Selandia Adventur kørte med hele turen rundt, og klarede de punkteringer, der kom på en lidt kold og regnfuld dag. I dag søndag venter endnu 160 km på de østjyske landeveje - anden del af den store test her 4 uger før løbsstart foran vestjyskBANK på Grønlandsvej. Opfordring: mød op og støt rytterne, det har de fortjent!

 

170 km på en pinsemandag!

Christina Roslyng og Karen Brødsgaard var begge i sadlen, da team vestjyskBANK i dag trænende 170 km på de østjyske landeveje. Gensynets glæde var stor, mens Roslyng har trænet med teamet i Horsens, så har Karen holdt træningen ved lige i det nordjyske. Begge gennemførte i fin stil, der var plads til det helt store smil ved ankomsten kl. 16.15 - efter en lang dag på cyklen, fra kl. 9.00!! Hele feltet kom hjem med en gennemsnitsfart på 29,1 km - formen er ved at være der!

 

Jesper i ny rolle

Jesper Ingberg Laursen må desværre pga. operation træde ud af team vestjyskBANK her blot fem uger før løbsstart. Jesper har trænet flittigt og været et stort aktiv for holdet, ærgerligt at Jesper ikke kan deltage i feltet. For at holde Jesper omkring teamet indtræder han i pressebilen, der formidler dagsnyheder, fotos og videoer til websiten her. Vi kan ligeledes meddele, at den tidligere europamester i professionel boksning Johny Jensen også indtræder i serviceteamet, det sker som chauffør for en af følgebilerne.

 

Jens tilbage - med skrammer!

Det var dejligt at se Jens Jensen møde op til dagens træning. I torsdags kom han ud for et slemt styrt, da han punkterede og kørte både slange og dæk af hjulet. Det sendte ham i asfalten og han kunne i dag fremvise en del hudafskrabninger - og en sort cykelhjelm, der på dagens tur erstattede den flækkede hvide team vestjyskBANK hjelm. team vestjyskBANK er blevet begunstiget af tilskuere, som møder op til træningsstarterne ved Byghom Søpark - jo feltet er allerede blevet populært!

 

Jonas uden den gule trøje

Radio Horsens udsendte AC-rapporter Jonas Andersen har skiftet den gule ACH-trøje ud med vestjyskBANK´s hvid-blå trøje. Jonas sætter rekorder for hver træningspas, i dag ud på 140 km...i bagende solskin og varme. I den anledning var Jonas´ cykel pyntet med ekstra vandflasker og bananer, som med sikkerhed kommer ham til gode på ruten. 30 ryttere mødte op, heriblandt Christina Roslyng, som også hver gang sætter nye rekorder. Om 14 dage venter to dage med 160 km. pr. dag, den helt store test inden løbsstarten den 16. juli på Grønlandsvej.

 

Kaptajnerne bag træningen

Der ligges mange kræfter i hele projektet omkring team vestjyskBANK, alle gør en stor indsats. Det er dog på sin plads at nævne Christa Skelde, Michael Skelde, Erik Skelde, Laue Kjær og Lars Juul, som på skift står for torsdags- og søndagstræningen. I dag var det Lars Juul, der før starten fortalte om dagens rute og styrende begivenhederne på landevejen. En anden vigtig person under træningen er mekaniker Hans Olesen, som for tredje år i træk er holdets suveræne mekaniker. Hans kører endda med på træningsturene for at servicere rytterne ved punkteringer - eller det der er værre.

 

Vellykket sundhedstest

Hans Hansen og de øvrige ryttere gennemgik i aftes en vellykket sundhedstest i Horsens Sundhedshus. Fysioterapeut Sandie Themsen har over tre dage testet rytternes form og i aftes blev blodprøverne taget af kompetente medarbejdere fra Horsens Svane Apotek, på billedet Inge Brinklev. Løbsdirektør Michael Skelde gennemførte en række møder med rytterne om tilstanden på dette tidspunkt. Nedtællingen er i gang og med kun 6 uger til løbsstarten, så ser det hele godt ud.

 

Pigerne i front!

8 piger sætter i uge 29 rekord. Hverken i 2009 og 2010 deltog så mange piger på team vestjyskBANK´s tur til Paris. Alle er ved godt mod, senest ved søndagens træning, som bestod af 100 km. cykeltur i smuk solskin og lidt vind. På billedet ses fra venstre Belinda Elkjær, Karen Brødsgaard, Malene Raahauge Nielsen, Dorte Mortensen og Sandie Themsen. Senere dukkede Marie-Louise Skærlund Christensen også op, så kun Elisabeth "Flis" Hjerrild" og Christina Roslyng manglede. De fleste i feltet var iklædt de nye cykelshorts og veste, fyldt med sponsorlogoer, som rytterne bærer med stolthed gennem det østjyske landskab. Dagens træning forløb godt, dog blev Jens Jensen ramt af et styrt, men trods en flækket hjelm og en del udafskrabninger, så gennemførte han træningen og er klar til søndagens 140 km. Nedtællingen er begyndt - nu kun 6 uger til løbsstart.

 

Hør og se teamvestjyskbank-sangen

Årets team vestjyskBANK-sang er klar til at erobre verdens hitlister - eller i hvert fald bringe et smil frem på læberne... sangen blev indspillet den 5. maj hos Tommy Hansen i Jailhouse Studio i Horsens og det blev en forrygende aften - i selskab med Povl Kjøllers fantastiske sang "Jeg er så glad for min cykel". Den blev tilsat lidt mere tempo, lidt grandprix rockstrofer, så værsgo´ her er årets sang: "På lette ben naturligvis". Se billedgalleri på Horsens Folkeblad
 

 

Surprise for Henrik!

Lørdag morgen, den 30. april... mødte 52 cykelryttere fra team vestjyskBANK holdene 2009-2010-2011 op på Henrik Kragh-Madsen´s privatadresse, for på behørig vis at takke Henrik for at tage initiativet til projekt team vestjyskBANK og for hans store arbejde og engagement i projektet, som i 3 år har betydet rigtig meget for ialt 96 ryttere og 12 personer i serviceteamet. Det blev den helt store surprise for Henrik, som havde forventet en stille morgen...det blev det ikke! Henrik Kragh-Madsen stopper i projektet og bliver afløst af den nye bankdirektør i vestjyskBANK, når denne er fundet. Endnu engang en meget stor tak til dig Henrik og alt mulig held og lykke i fremtiden. Også en stor tak til Lissi Kragh-Madsen, som udtræder af serviceteamet - you´ll never bike alone...

 

Rolf og team vestjyskBANK

Torsdag den 28. april præsenterede team vestjyskBANK 2011-teamet overfor alle sponsorerne, partnere og øvrige gæster. Det skete hos LRØ, hvor 130 personer fyldte salen til bristepunktet. Team Østbasen´s unge cykelhold, som kører med på første etape til Flensburg, blev også præsenteret, inden Danmarks mest vindende cykelrytter Rolf Sørensen giv på scenen og fortalte om sin karriere, sit kommentatorjob og om Giroen til Hering og Horsens i 2012. Det blev en god eftermiddag, som sluttede med traktement - og masser af cykel-snak!

 

Foredrag med Rolf Sørensen

team vestjyskBANK holder eksklusivt for teamets sponsorer foredragsaften med den mest vindende danske cykelrytter Rolf Sørensen - det sker torsdag den 28. april hos LRØ i Horsens. Samme aften præsenteres team vestjyskBANK og U-holdet team Østbasen, som kører den første etape i uge 29 fra Horsens til Paris - og hjem igen dagen efter. Arrangementet er lukket for sponsorer, ryttere og serviceteam.

 

Henrik Kragh Madsen´s farvel

Søndag den 17. april bliver i team vestjyskBANK regi en underlig dag. Initiativtager Henrik Kragh Madsen har valgt at opsige sin stilling som bankdirektør i vestjyskBANK´s afdeling i Horsens. Det betyder, at Henrik ikke deltager i projektet længere. Søndag kl. 9 cykler han sidste tur sammen med 2011-feltet. Alle i og omkring team vestjyskBANK vil gerne rette en meget stor tak for den store indsats, både som initiativtager og rytter, som Henrik har ydet i de sidste 3 år. Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med Henrik og hele team vestjyskBANK-holdet vil gerne ønske dig al mulig held og lykke i fremtiden, både privat og erhvervsmæssigt.

 

Dressed to Paris!

Søndag den 27. marts iklædte team vestjyskBANK sig det nye cykeldress anno 2011 - samme stil som i 2009 og 2010. Mange var mødt op og flot så det ud, da feltet cyklede ud på dagens 40 km. lange rute. På dagens træningstur var bankdirektør og initiativtager Henrik Kragh-Madsen tilbage i sadlen, dog blot for at tage pulsen på det nye team, som igen på dagens tur gjorde det rigtig godt. Erik Skelde stod for briefingen inden afgang og han fik assistance af Per Bardrum fra GM-LRØ og Keld Schousbøll.

 

50 kilometer i det fri!

Kl. 9.30 i dag søndag mødte størstedelen af team vestjyskBANK-feltet op til årets første tur på landevej. Kun Elisabeth "Flis" Hjerrild Jensen (skadet), Jan Dam og Thomas Kjærsgaard var ikke med, da de første meter blev rullet ud fra Bygholm Søpark. Det blev en god tur med lovende takter fra alle i feltet. Flere af rytterne afprøvede for første gang deres nye cykel og gearskiftet skulle lige testes. Med en gennemsnitsfart på 25 kilometer, fik hele feltet en god start. Alle var med hjem ved Bygholm Søpark, kun to punkteringer forstyrrede dagens rute, der gik over Hatting, Løsning, Bredal nord for Vejle, Stenderup og tilbage via Oens og Hatting. Hans Olesen, feltets mekaniker, var med hele vejen rundt, en dejlig tryghed for feltet. Næste træning er søndag den 27. marts kl. 9.30 med start fra vestjyskBANK på Grønlandsvej.

 

Rytterskifte

Lars Rasmussen har kæmpet bravt for at kunne deltage i team vestjyskBANK´s tur til Paris, men efter et nærsyn på træningskalenderen og Lars´ kalender, så har vi sammen besluttet,at Lars springer over i 2011 - i fuld forståelse og enighed hele vejen rundt. Vi kan samtidig præsentere en ny frisk rytter i feltet. Det er den tidligere landsholdsspiller i håndbold Christina Roslyng, som indtræder i feltet. Christina viste også sidste år interesse for deltagelse, dejligt at det i 2011 er muligt for Christina. Vi byder Christina velkommen og ser frem til at hilse på hende første gang. team vestjyskBANK er derved komplet igen med 40 ryttere.    

 

Præsentation af team vestjyskbank

300 mennesker overværede i tirsdags præsentationen af team vestjyskBANK i Landbrugets Hus hos LRØ, som er hovedsponsorer for det professionelle cykelhold GM/LRØ. 30 ryttere fra team vestjyskBANK var mødt op - og deltog efterfølgende i spisningen. Forinden holdt løbsdirektør Michael Skelde et indlæg om træningsstarten på landevejen, som alle glæder sig meget til.

 

Velkommen til team vestjyskBANK 2011

Med 400.000 sideanvisninger i 2009 og 500.000 i 2010, byder vi velkommen til et nyt år i selskab med team vestjyskBANK - det lokale cykelhold, som i sommeren 2011 kører 1231 kilometer på 7 dage fra Horsens til Paris. Vi håber, at endnu flere besøgende vil følge rytterne igennem mange ugers intensiv træning og hele vejen til Paris.
 
Her på siden kan du møde de 40 ryttere, som har taget udfordringen op. De har alle en dagbog, som gør det muligt for dig at følge med i træningen. Der vil løbende være nyheder og under hele turen til Paris en massiv dækning, fyldt med reportager, fotos og videoklips.
 
Vi ønsker alle et rigtigt godt nytår - og tak for dit besøg her på siden. 
 
 

 

Bad & Design
EL:CON
Bøgeskov Flytteforretning A/S
3F Fagligt Fælles Forbund
vestjyskBANK Horsens · Grønlandsvej 1B · 8700 Horsens